Hvid jul statistik 2026: 50 fakta om sne, DMI og klimaet

Alle drømmer om hvid jul. Næsten ingen får den. DMI har en klar regel for, hvornår julen er hvid, og vejrarkivet viser, hvor sjælden den er.

Siden 2010 er det slet ikke lykkedes. Hver december går snakken alligevel om sne, og hver december ender det oftest med regn. Mere forudsigeligt er træet i stuen, som du kan læse om i vores juletræ statistik.

Her finder du definitionen, alle hvide jule siden 1900, de seneste års juleaftener og klimatrenden. Hvert tal linker til sin kilde. Resten af højtiden i tal finder du i vores jul statistik.

Definitionen og de lange måleserier kommer fra DMI. De svenske tal har SMHI samlet.

Sådan definerer DMI hvid jul

1. Mindst 90 procent af landet skal være dækket

DMI kalder det en landsdækkende hvid jul, når mere end 90 procent af Danmark er dækket af sne juleaftensdag om eftermiddagen. Snedybden skal være over 0,5 cm.¹

2. Sneen må gerne være faldet dagene før

Der er ikke krav om, at sneen falder på selve juleaften. DMI tæller også sne, der har ligget i dagevis, så længe dækket er der om eftermiddagen den 24.¹

3. Målingen sker klokken 16

I sin rapport Danmarks Klima 2024 skriver DMI, at mindst 90 procent af landet skal være dækket af mindst 0,5 cm sne den 24. december klokken 16.³

4. Reglen stammer fra den hvide jul i 1981

DMI indførte den nuværende definition i 1981. Dengang blev snedybden målt med lineal af observatører rundt om i landet.⁴

5. 0,5 cm sne svarer til cirka 0,5 mm nedbør

Det er ikke meget, der skal til. Et lag på 0,5 cm sne svarer ifølge DMI til omkring 0,5 mm nedbør.⁵

6. Frost er ikke nok

Ifølge DMI skal der ligge sne. En kold juleaften med frost, men uden sne på jorden, giver ikke hvid jul.⁴

Alle hvide jule siden 1900

7. Ni landsdækkende hvide jule på over 120 år

DMI opgør ni landsdækkende hvide jule siden 1900: 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010.¹

8. 1915 og 1923: snestorm på selve juleaften

I 1915 lå der 10 til 30 cm sne, og i 1923 5 til 15 cm. Begge gange kom sneen med hård blæst, og i 1915 var det en egentlig snestorm.¹

9. 1938 og 1956: 18 år uden en eneste hvid jul

Efter 1938 (5 til 20 cm sne) gik der 18 år til næste hvide jul. I 1956 lå der kun 1 til 10 cm.⁴ Ingen af 1940erne havde en landsdækkende hvid jul.

10. 1969: 5 til 15 cm efter flere snefald

Julen 1969 blev hvid efter flere snefald i løbet af december. Der lå 5 til 15 cm sne på juleaften.¹

11. 1981 er den hvideste jul: 10 til 40 cm

Julen 1981 er den mest snedækkede i opgørelsen. Der lå 10 til 40 cm sne efter snefald siden den 7. december.¹ Samme december er den koldeste, DMI har målt, med -4,0 grader i gennemsnit.

12. 1995: 5 til 15 cm, men med huller

Julen 1995 var hvid med 5 til 15 cm sne og let vind, men med huller i dækket langs kysten.¹

13. 2009 og 2010 er de eneste hvide jule i træk

2010 var første gang, DMI har registreret to landsdækkende hvide jule i træk. Julevejret 2010 var klart og meget koldt med frost mellem 2 og 10 grader om dagen.⁶

Hvor sjælden er en hvid jul?

14. Der går i snit 13 år mellem hvide jule

Med DMI's definition er der i gennemsnit 13 år mellem to landsdækkende hvide jule. DMI regner med en statistisk chance på 7 procent.¹

15. Kun 8 procent af 110 juleaftener var hvide

DMI gennemgik 110 juleaftener fra 1900 og frem. Kun 8 procent af dem opfyldte kravet om landsdækkende hvid jul.⁷

16. Siden 1874 er der kun registreret 12

Går man helt tilbage til 1874, er der ifølge TV 2 Vejr 12 landsdækkende hvide jule. De tre første var 1876, 1886 og 1887. Det giver en statistisk chance på 8 procent.⁸

17. Syv i det 20. århundrede og to i det 21.

Af de 12 hvide jule siden 1874 faldt syv i 1900-tallet og to i 2000-tallet, nemlig 2009 og 2010.⁹

18. To ud af tre juleaftener er grå og milde

DMI beskriver juleaften i cirka to ud af tre år som gråt og mildt vejr. Cirka hver fjerde gang er vejret blandet, for eksempel med sne i nord og mildt vejr i syd.¹

19. Fire ud af ti juleaftener er regnvåde

Af juleaftenerne siden 1900 har omkring 40 procent været regnfulde, 30 procent tørre og 30 procent har haft vinternedbør som sne eller slud.⁷

20. Halvdelen af de hvide jule faldt før 1970

Ifølge DMI faldt halvdelen af de landsdækkende hvide jule før 1970, og 1940erne og 1970erne havde ingen overhovedet.⁷

Den sidste hvide jul i 2010

21. Sidste gang var i 2010

Den seneste landsdækkende hvide jul er stadig 2010. Siden har der været lokale hvide jule, for eksempel i 2018 og 2021, men ingen, der levede op til kravet om 90 procent.⁸

22. December 2010 var den næstkoldeste siden 1874

December 2010 endte på -3,9 grader i gennemsnit, 5,5 grader under normalen. Kun december 1981 var koldere med -4,0 grader.⁶

23. Minus 23 grader to dage før juleaften

Vinteren 2010 til 2011 havde sin laveste temperatur på -23,0 grader ved Holbæk den 22. december 2010.⁶

24. Over en meter sne på Bornholm

I 2010 lå der fra få centimeter i Jylland til over en meter sne på Bornholm. Juleaften 2010 er også den koldeste juleaften i DMI's opgørelse med under -18 grader i Aalborg.¹⁰

25. 39 cm sne i København

København fik 39 cm sne til julen 2010, mens Bornholm fik over en meter.¹¹

De seneste juleaftener, 2018 til 2025

26. 2018: kun 20 procent af landet var dækket

Julen 2018 var en lokal hvid jul, som dækkede cirka 20 procent af landet. Det var langt fra DMI's krav på 90 procent.⁸

27. 2021: tæt på med 70 til 80 procent

Juleaften 2021 vurderede DMI, at 70 til 80 procent af landet havde mindst 0,5 cm sne. Vendsyssel, Himmerland og Thy fik grøn jul, mens der lå 10 cm i Haderslev.¹²

28. 2022: kold december, men ikke landsdækkende

December 2022 var kold med 1,5 grader i gennemsnit og 6,2 snedækkedøgn mod normalen på 4,2. Alligevel blev det ikke landsdækkende hvid jul.¹³

29. 2023: regn hele juleaften

December 2023 havde 7,7 snedækkedøgn, men juleaftensdag steg temperaturen fra 1,3 til 8,3 grader, og det regnede det meste af dagen i det meste af landet.³

30. 2024: ikke ét eneste snedækkedøgn i december

December 2024 havde 0,0 snedækkedøgn mod en normal på 4,2. Måneden endte på 5,1 grader og blev den fjerdevarmeste december siden 1874.¹⁴

31. 2025: tredjevarmeste december og de første 20 dage uden frost

December 2025 endte på 5,3 grader, 3,5 grader over normalen. DMI kalder det helt usædvanligt, at de første 20 dage var frostfrie. Der var 0,1 snedækkedøgn, og DMI skriver: Ikke hvid jul i 2025.¹⁵

32. Snebyger juleaftens morgen i 2025 rakte ikke

Juleaften 2025 kom der uventede snebyger i Midt- og Nordjylland om morgenen. Mængderne var ikke nok til at give lokal hvid jul.⁸

33. 15 juleaftener i træk uden hvid jul

Efter 2010 er der gået 15 juleaftener, 2011 til 2025, uden en landsdækkende hvid jul.¹⁵

Klimatrenden: bliver det værre?

34. Danmark er 1,5 grader varmere end i 1874

Siden 1874 er temperaturen i Danmark steget med cirka 1,5 grader. Ud af de seneste 35 år har kun tre været væsentligt koldere end normalen for 1991 til 2020.³

35. Seks af de ti varmeste decembre er fra 2013 og frem

På DMI's top 10 over de varmeste decembre siden 1874 er seks fra 2013 eller senere: 2013, 2015, 2016, 2019, 2024 og 2025. Rekorden er 7,0 grader i 2006.¹⁵

36. Chancen er mere end halveret siden 2011

TV 2 Vejr har regnet på DMI-målinger fra 2011 til 2024. De seneste 15 år er chancen for landsdækkende hvid jul faldet til 3,5 procent mod 8 procent på langt sigt.²

37. Vinteren er blevet cirka 1,5 grader varmere på 30 år

TV 2 Vejr opgør, at gennemsnitstemperaturen om vinteren steg fra 0,5 til 2 grader mellem normalerne for 1961 til 1990 og 1991 til 2020. Frostdøgn og snedøgn er faldet markant.²

38. DMI-forsker: hvid jul bliver endnu sjældnere

Seniorforsker Rasmus Anker Pedersen fra DMI sagde i 2020, at sandsynligheden for snefald falder, og at sneen også har sværere ved at blive liggende. Derfor bliver hvide jule endnu sjældnere.¹⁶

39. Frostdøgn kan falde fra 80 til 30

DMI regner i et scenarie uden CO2-reduktion med 3,5 graders opvarmning. Antallet af dage med frost kan så falde fra cirka 80 til 30 om året.¹⁶

40. Enkeltvintre kan stadig overraske

Vinteren 2019 til 2020 havde kun 0,3 snedækkedøgn, mens vinteren 2025 til 2026 havde 30,9 mod normalen på 18,6. Sne i januar siger dog ikke noget om juleaften.¹⁷

Hvor i landet er der størst chance?

41. Øst- og Nordjylland og Bornholm har bedst odds

Ifølge DMI har det østlige og nordlige Jylland samt Bornholm de bedste chancer for sne, fordi snebyger ofte forsvinder, når de trækker ind over land.¹⁸

42. Snebyger opstår over Kattegat og Østersøen

Når vinden kommer fra øst, kan der dannes snebyger over åbent vand som Kattegat og Østersøen. Det kræver, at temperaturen er lav nok til, at nedbøren falder som sne.¹⁸

43. Varmeste juleaften: over 12 grader i 1977

Den varmeste juleaften i DMI's opgørelse er 1977, hvor temperaturen i København kom over 12 grader.¹⁰

44. Vestenvinden er hvid juls værste fjende

Vestenvind dominerer det danske vintervejr og bringer mildt, fugtigt vejr. Det begrænser snedækket over hele landet.¹⁹

45. Vi husker julen hvidere, end den var

Kognitionsforsker Thomas Alrik Sørensen fra Aalborg Universitet forklarer, at episoder, der betyder noget for os, fylder uforholdsmæssigt meget i hukommelsen. Det gør hvide jule til en overvurderet barndomserindring.²⁰ Hvordan julen faktisk opleves i dag, med både hygge og pres, viser vores statistik om julestress og ensomhed.

Sammenligning med nabolandene

46. Sverige: mindst 1 cm sne juleaftens morgen

I Sverige tæller det som hvid jul, når der ligger mindst 1 cm sne klokken 7 om morgenen den 24. december. Også dér var 2010 sidste gang, alle stationer meldte sne, og Lund målte 32 cm.²¹

47. Norge: hvid jul er blevet sjældnere

Det norske meteorologiske institut har beskrevet hvid jul som et fænomen, der er blevet sjældnere i Norge. Meteorolog Magnus Ovhed peger på en enkel huskeregel: Ligger der allerede sne, hvor du bor, er der gode chancer for, at den også ligger juleaften.²²

48. Sydsverige har mistet sine hvide jule

I 1961 til 1990 var chancen over 50 procent fra det indre Götaland og nordpå. I 1991 til 2020 gælder det kun fra det sydsvenske højland og det centrale Svealand og nordpå.²³

49. Tyskland: chancen er faldet 10 procentpoint i Hamborg

Det tyske vejrinstitut DWD regner med sne alle tre juledage. Fra 1961 til 1990 og 1991 til 2020 faldt sandsynligheden med 10,0 procentpoint i både Hamborg og Berlin og 19,5 i München.²⁴

50. Storbritannien: én snefnug er nok

Met Office kalder julen hvid, hvis bare ét snefnug observeres i løbet af 25. december. Kun fire gange siden 1960 har mere end 40 procent af stationerne meldt sne på jorden: 1981, 1995, 2009 og 2010.²⁵

Hvad tallene betyder for virksomheder

Hvid jul er en drøm, ikke en plan. Syv procent er et dårligt grundlag for en kampagne, og vejret kan ikke styres. Derfor sælger de fleste brands i stedet julestemningen, som den ser ud på de fleste juleaftener: mild, grå og med lys i vinduerne. Det er der plads til i en kalender, hvor kunder og medarbejdere åbner en låge om dagen og får en lille sneoplevelse uden kuldegys. Hvor stærk den vane er i forvejen, kan du se i vores julekalender statistik.

En digital julekalender kan give kunderne og kollegerne den stemning, vejret ikke leverer. Se, hvordan den virker til kunder, til ansatte eller som en julekalender med konkurrence.

Min holdning

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er det hvid jul i Danmark?

DMI kalder det landsdækkende hvid jul, når mere end 90 procent af landet er dækket af mindst 0,5 cm sne juleaften om eftermiddagen. Sneen må gerne være faldet dagene før.

Hvornår var det sidst hvid jul i Danmark?

Den seneste landsdækkende hvide jul var i 2010. I 2025 skrev DMI, at det ikke blev hvid jul, og siden 2010 er der gået 15 juleaftener uden.

Hvilke år har Danmark haft hvid jul?

Siden 1900 har DMI opgjort ni landsdækkende hvide jule: 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010.

Hvor stor er chancen for hvid jul?

DMI regner med en statistisk chance på 7 procent, svarende til én hvid jul hvert 13. år. TV 2 Vejr har beregnet, at chancen i de seneste 15 år er faldet til 3,5 procent.

Bliver der færre hvide jule på grund af klimaet?

Det forventes. Danmark er cirka 1,5 grader varmere end i 1874, og en DMI-forsker har sagt, at hvide jule bliver endnu sjældnere, fordi både sne og snedække bliver mindre sandsynlige.

Hvor kan jeg bruge disse statistikker?

Du er velkommen til at citere tallene i artikler, rapporter og præsentationer. Link venligst til denne side som kilde.

Kilder

1. 1DMI, Temaforside: Hvid jul i Danmark (dmi.dk)
2. 2TV 2 Vejr, Nye beregninger om hvid jul (DMI og ERA5-land) 2025 (vejr.tv2.dk)
3. 3DMI, Danmarks Klima 2024 (rapport 25-01) (dmi.dk)
4. 4Ingeniøren, Var det altid hvid jul, da mormor var barn? 2012 (ing.dk)
5. 5DMI, Danmark fik landsdækkende våd jul 2017 (dmi.dk)
6. 6DMI, Vejret i Danmark, vinteren 2010 til 2011 (dmi.dk)
7. 7DMI, Julevejret en blandet fornøjelse 2011 (dmi.dk)
8. 8TV 2 Vejr, Hvid jul 2025 (vejr.tv2.dk)
9. 9The Copenhagen Post, citing DMI, December 2022 (cphpost.dk)
10. 10DMI, Var det altid hvid jul, da far var dreng? 2018 (dmi.dk)
11. 11Vejr & Radar, Hvad er en hvid jul i Danmark? (vejrogradar.dk)
12. 12DR, DMI afblæser landsdækkende hvid jul 2021 (dr.dk)
13. 13DMI, Sammendrag af december 2022 (dmi.dk)
14. 14DMI, Sammendrag af december 2024 (dmi.dk)
15. 15DMI, Sammendrag af december 2025 (dmi.dk)
16. 16The Local Denmark, citing DMI, Why white Christmases are becoming rare 2020 (thelocal.dk)
17. 17DMI, Sammendrag af vinter 2025 til 2026 (dmi.dk)
18. 18The Local Denmark, citing DMI, Will Denmark have a white Christmas 2025 (thelocal.dk)
19. 19Dansk Wikipedia, Hvid jul (da.wikipedia.org)
20. 20DR, Koks i hukommelsen: Var julen hvidere, da far var dreng? (dr.dk)
21. 21SVT Nyheter, Vita (och gröna) jular genom tiderna (svt.se)
22. 22The Local Norway, citing Meteorologisk institutt, white Christmas 2019 (thelocal.no)
23. 23SMHI, Julväder (smhi.se)
24. 24Deutscher Wetterdienst, Der Klimawandel vertreibt weiße Weihnachten 2021 (dwd.de)
25. 25Met Office, Will it be a white Christmas? (metoffice.gov.uk)